Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
»Hvis Deres tid tillader det,” sagde Ibsen på sin
høflige måde, »Vil jeg vise Dem noget interessant,
som findes her lige i nærheden, et ranrkeligt minde
fra det gamle Rom.”
Vi gik sammen gjennem korsoen, forbi kaféen,
hvor Ibsen pleied at sidde, og kom til Colonnaplad-
sen. Jeg tænkte på, hvor elskværdigt det var af Ibsen
for min skyld at ofre en af sine gamle, kjære vaner.
Så nåed vi gjennem den korte og trange gade , Via
de bergamoschi" en større plads.
Det var ,, Piazza di pietra".
»Nu er vi ved målet," sagde Ibsen: ,Se Dem
om!"
Pladsen lå tom og sølbelyen, i morgensolens mun-
tre glans; kun et par bønder i nationaldragt drev forbi.
På tre sider af den var almindelige husrækker, men
ligeoverfor mig reiste sig ensomt en stor facade i
ruiner.
Ved nærmere betragtning fandt jeg at det var en
række gamle søiler, der for ikke at falde om, var støt-
tet af murværk, som forbandt dem. Men disse søiler
med sine korintiske kapitæler var så storladne og
skjøntformede, at de selv her, i det på kunstskatte så
rige Rom, måtte vække opmærksomhed og beundring.
Ibsen fortalte mig da, at denne bygning, som ro-
merne havde benyttet som børslokale og som de frem-
deles kaldte , Dogana di terra", udgjorde resterne af
det berømte Neptuns tempel, bygget af Agrippa for
over to tusen år siden. Begge betragted vi med an-
dagt de mægtige søiler, hvis hvide Carrara-marmor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
