Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Både i Mtinchen og Rom leved jeg sammen med
Ibsen og havde således god anledning til at iagttage.
hvordan han indretted sin dag.
I Miinchen besøgte han aldrig pinakotheket og
glyptotheket, de berømte kunstsamlinger (jeg tvivler
dog ikke om at han ved sin ankomst til byen har væ-
ret der en enkelt gang) han gik aldrig i teatrene, und-
tagen når opførelsen af hans egne arbeider tvang ham
til det — og denne ligegyldighed for scenens kunst
hos ham, den store dramatiker, undred mange. Foil
selskabslivet havde han en sand skræk og déltog al-
drig i en middag, uagtet nogle af byens første fami-
lier, med Paul Heyse i spidsen, ofte sendte ham ind-
bydelser.
Hvor tidt beklagede Paul Heyse og frue, at Ibsen
så konsekvent holdt sig borte fra deres hjem! De vilde
så gerne se ,den groszen Norweger" hos sig og gøre
stads på ham...
Men det mærkelige var der ved Ibsen at ligeså
utilbøielig som han var til at benytte Heyses gæst-
frihed, ligeså begærlig var han efter gennem mig al
erfare, hvordan det gik til en sådan tysk selskabs-
aften.
Jeg fortalte ham da alt, hvem gæsterne var, hvad
man havde konverseret om, hvordan værtinden var
klædt og enkelthederne ved anretningen etc. Selv om
drikkepengene fortalte jeg ham. Tyskerne har nemlig
den uskik, at man på en vis må betale for den nydte
gæstfrihed. Til aften får man f. eks. kun en kop the,
men når man så går, giver man tjeneren eller pigen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
