Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
der følger én ud i entréen og hjælper én tøiet på, 1
å 2 reichsmark i drikkepenge — théens tidobbelte
værdi. Man kan ikke uden at ansees for unobel liste
sig bort fra denne kotume.
Afskedsscenen i Paul Heyses entrée var i mine
øine ligeså komisk som pinlig. Alle herrerne tog, med
den ene arm i vinterfrakken, frem sin portemonaie
og undersøgte forvirret dens indhold; det kunde da
hænde at en enkelt fattig kunstner opdaged at han
havde ,glemt”" sine penge hjemme. Tilslut rasled det
som på en børs med sølvstykker i hænderne på tje-
nestepigen, der for hver gave neied dybere og dybere
og ikke blev træt af at sige ,Schønen dank, besten
dank!"
Det var ikke småsummer, hun tog ind på en sådan
aften — for gæsterne var talrige. I andre fine tyske
familier, som jeg besøgte, gik det ligedan for sig. —
Om sommeren på landet leved Ibsen ligeså stille
og afsondret som om vinteren i byen. Han vilde ikke
se nogen. Den sommer, jeg tilbragte sammen med
ham i Berchtesgaden, modtog vi således gentagende
indbydelse fra den bekendte digter, Richard Voss, en
stor Ibsenbeundrer, hvem Paul Heyse havde givet
mig en anbefaling til, og som boed i en skøn villa
tæt ved Kånigssee — men Ibsen var ikke.at formå til
at tage derhen. Jeg måtte altid gå alene.
Og i Sorrent gjorde han sig usynlig.
Da jeg siste gang var i den lille, deilige by ved
golfen, hilste jeg på værten i ,Tramontana", hvor Ib-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
