Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Fra Bergen gik Ibsen til Kristiania, ved hvis teater
han i en årrække virkede. Men heller ikke her greb
han med myndig hånd ind i ledelsen; han var mest
den passive tilskuer.
Under mit besøg i hovedstaden spurgte jeg flere af
de ældre skuespillere og skuespillerinder, som i sin
tid havde arbeidet sammen med Ibsen, blandt andre
fru Laura Gundersen, hvordan Ibsen var som scene-
instruktør — om de overhovedet havde lært noget af
ham,
Svaret var som regel det samme: ,,Han bare så på
os — han sagde ingenting."
At Ibsen dog ved leilighed kunde sige sin hjertens
mening, især når det gjaldt udførelsen af hans egne
stykker, beviser de irettesættelser, han gentagende
gav fru Gundersen, hvem han dog beundrede så me-
get, først i ,Kongsemnerne", hvor hun i en scene
optrådte i en umulig dragt, og siden i ,,Fru Inger til
Østråt", hvor hun stadig forvekslede navnet Gylden-
løve med Løwenskjold.
Om Ibsen som artistisk direktør skriver fru Lucie
Wolf i sine , Livserindringer":
»Jeg mindes ham som en sky, forunderlig taus
mand, som jeg fandt stod langt borte fra os alle, én,
hvis væsen ingenlunde vakte lyst til at tale ret for-
trolig eller tillidsfuld med. Han var jo altid venlig og
høflig, men på en måde, som bragte mig til at skynde
mig svært med det, jeg havde at spørge om. Nogen
instruktion i den forstand som Bjørnson, var der
ikke tale om. Jeg ialfald var bange for ham. Han gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
