Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
som han bød den lille Rikke, for han vidste jo, at i
hendes lykkelige alder er man en slikmund og at
appetiten ofte har lige så store krav som det svær-
meriske hjerte...
Men på disse hemmelige ture var de som regel
ikke alene. En veninde af frøken Holst, frøken Los-
sius (senere fru Petersen), ledsagede dem i nogen af-
stand og tjente dem som sauvegarde . .. Især fryg-
tede parret for at faderen skulde passe dem op.”)
Faderen kunde dog godt have været vidne til, hvad
der passerte mellem de to, for Ibsen var i sit forhold
til datteren finheden og ridderligheden selv. Ikke en-
gang hendes stærke overgivenhed formåede at dæmpe
hans ærbødighed. Han sagde altid ,,De” til hende og
tillod sig ikke selv den mest uskyldige frihed. Således
undgik han altid at tage hende i hånden.
Først da de som ældre mødtes igen efter over en
menneskealders skilsmisse, sagde Ibsen uvilkårligt
»du” til hende — en fortrolighed, som hun af sit
fulde hjerte besvarede . ..+")
Og efter et sådant uskyldigt stævnemøde. i det
grønne, med hodet fuldt af blomsterduft, af fugle-
+) Ibsen sendte mange, mange år senere et liden billet til fru Pe-
tersen, hvori han mindtes gamle dage og blandt andet skrev:
»Tak, fordi De tro holdt vagt.”
+4) Meddelt mig af fru Tresselt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
