Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
kvidder og elskovstanker, gennembævet af vemod
over bruddet, som naturnødvendigt måtte komme
eller måske allerede havde fundet sted i hans tanke,
er det at Ibsen har skrevet sin af Heine stærkt på-
virkede ,Fuglevise".
Ibsen havde endnu ikke taget sig selv i besiddelse
og givet sin ånd dens særpræg; han var jo så ung
dengang, blot nogle og tyve år:
»Vi gik en deilig vårdag
alléen op og ned;
lokkende som en gåde
var det forbudte sted.
Og vestenvinden vifted
og himlen var så blå!
i lunden sad en fuglemor
og sang for sine små.
Jeg malte digterbilleder
med legende farvespil ;
to brune øine lyste
og lo og lytted til.
Over os kan vi høre,
hvor det tisker og ler, — -
men vi, vi tog et smukt farvel
og mødtes aldrig mer. —
Og når jeg ensom driver
alléen op og ned,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
