Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
i Tyskland, på egen hånd lod sig adle og kaldte sig
Magnus von Bagge.”)
ForJonas Lie havde Ibsen meget venskab. De havde
levet sammen i ungdomsårene — Lie havde også gået
på Heltbergs studenterfabrik -— og de havde senere
havt adskilligt med hinanden at gøre. Ibsen kunde
dog ikke lade være med at raillere, skønt på en ret
harmløs måde, Jonas Lies digte, der jo også som regel
er tunge og knudrede, lig en gammel træstamme, og
heller ikke fri for svulst.
Den morsomme replik i ,,Samfundets støtter”, som
frasemageren Hilmar Tønnesen altid har i munden,
»åt holde idéens fane høit" er plukket ud af et af
Lies vers.
Da man i Ibsens nærværelse bedømte strengt Lies
fordringsløse skuespil, ,Grabows kat",sagde Ibsen al-
vorligt og afvisende: ,,Nei, nei, det er et elskværdigt
stykke.”
Men her må jeg få lov at skeie lidt ud fra emnet
og meddele en liden anekdote om vor kære, snille,
altid konfuse Jonas Lie.
Den sommer — det var i 1880 — da Ibsen og jeg
boede sammen i Berchtesgaden, kom Lie en dag høi-
tideligt på visit. Jeg mærkede at han vilde tale alene
med Ibsen og gjorde mig straks usynlig. Men samme
+) Da en dame fra Wien, som en aften var gæst hds Ibsen, uaf-
brudt titulerte værtinden med ,fru von Ibsen", blev denne til-
slut utålmodig og sagde: ,Jeg må frabede mig Deres , von"
— jeg er stolt af at være fru Ibsen — det er mig nok.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
