Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
aften ved bordet fortalte Ibsen mig hvad Lie havde
villet.
Han havde betroet Ibsen at han skrev på et skue-
spil (mon det ikke var ,,Grabows kat" ?) og gik så vi-
dere:
»Ja, du, min kære Ibsen, er jo en mester i den dra-
matiske teknik og de dele, det er også derfor jeg kom-
mer til dig, jeg vilde så gerne ha” nogle gode råd. —
Der er især én ting, som jeg er uvidende om, og som
du må sige mig. Hvor længe har en person lov at
vrøvle i et skuespil?”
Ibsen troede ikke sine egne øren.
»Vrøvle!" gentog han forfærdet. Og han fik i det
samme en mistanke om, at den gode Lie fra sit for-
tællerstandpunkt igrunden så ned på den dramatiske
kunstform, der for Ibsen var den høieste.
»Ja, misforstå mig ikke, gamle ven,” sagde Lie und-
skyldende. ,,Der er en fornem dame i stykket, en ge-
neralinde, hun får lov til at vrøvle såmeget hun vil,
for det véd jeg da går an — men det var egentlig de
ringere bipersoner, jeg tænkte på... Hvormeget kan
nu de vrøvle — ja, misforstå mig nu ikke, gamle ven
— uden at gøre skade i scenegangen?”
»Men hvad svarede De så Lie?" spurgte jeg leende.
»Man bør.overhovedet aldrig vrøvle hverken i digt-
ningen eller i virkeligheden.”
Men jeg frygter for, at Ibsens svar ikke har været
uden skarphed; for når det gjaldt hans livsopgave,
dramaets kunst, var han ikke til at spøge med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
