Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
En dag, da jeg var i selskab hos Ibsen, trådte ind
en ung, kæk normand. Han var på gennemreise i
Minchen og vilde så gerne hilse på den verdensbe-
rømte digter. Ibsen, der sædvanlig var meget reser-
veret ligeoverfor fremmede, især da ved det første be-
søg, modtog imidlertid den unge landsmand, efter at
have hørt hans navn, med overstrømmende hjertelig-
hed. Når Ibsen mente det rigtig godt med nogen,
klappede han i veltalende taushed vedkommende på
skulder eller ryg — og den fremmede fik også et sligt
kærtegn.
Hvem kunde det være? tænkte jeg. Jo, det var den
unge Schulerud, søn af Ole Schulerud, Ibsens opof-
rende og på hans digterkald troende ungdomsven, —
han, der i Ibsens trængselstid delte med ham sine få
skillinger og sit tarvelige logis i Møllergaden, og som
i sin begeistrede hengivenhed fik , Katilina" udgivet
for penge, som han selv havde måttet låne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
