Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Og i hendes fantasifulde hoved fødtes der mange
underlige planer for at bringe de to store digter-
ånder sammen, som hun holdt så meget af og beun-
drede . .. Hun syntes, at hun her havde en mission
at udføre.
Da jeg sagde til fru Thoresen, at det var vanske-
ligt at få to store hoveder forenede unden én hat,
truede hun smilende ad mig.
Forresten forstod jeg dengang ikke, at Bjørnsons
nærværelse i Miinchen kunde sætte Ibsens stille fa-
miliekreds i slig bevægelse. Jeg undrede mig bare over
det, da jeg slet ikke var inde i situationen. Jeg vidste
ikke, at Bjørnson og Ibsen engang havde været in-
time venner, at Ibsen skyldte Bjørnson tak for man-
gen broderlig håndsrækning. Tværtimod — jeg be-
tragtede de to digterrivaler som naturbestemte fjen-
der i Håkons og Skules billede og mente, at det
beste for parterne var, om deres livsveie aldrig kryd-
sedes...
Først mange, mange år efter, da jeg læste Ibsens
breve til Bjørnson, gik det sande forhold op for mig...
Det var med lige så megen forundring som bevægelse,
jeg læste om alt, hvad Bjørnson havde været for sin
ældre, mere upraktiske kollega. Både åndeligt og ma-
terielt havde han hjulpet ham; han havde ikke alene
givet Ibsen, der dengang var fortvivlelsen nær, troen
på sig selv og tillid til livet, men han havde også søgt
at bygge hans borgerlige eksistence op.
»Med opofrende iver tog Bjørnson sig også af Ib-
sens ydre kår", skriver Halvdan Koht i sin udmær-
John Paulsen: Samliv med Ibsen. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
