Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
kede indledning til brevene, ,,skaffede ham privat
pengehjælp og offentlige stipendier, hjalp ham i
marts 1864 afsted til udlandet og bragte ham høsten
1865 i forbindelse med nordens største forlægger,
Frederik Hegel. Begge dele, både det at komme
bort fra de trange forhold i Norge, og det at få en
storsindet forlægger, kendtes for Ibsen som en ud-
frielse.”
Disse Ibsens breve til Bjørnson leverer et sjeldent
bidrag til venskabets psykologi, der bliver dobbelt
fængslende derved, at det gælder to berømtheder,
som mægtigt har grebet ind i vort lands udvikling.
Efterverdenen vil atter og atter studere dette ven-
skabsforhold — stadig finde nye guldkorn og i fanta-
sien digte det om til-et drama eller en tragedie, som
det vistnok har foresvævet Ibsen selv, da han skrev
»Kongsemnerne".
Trods al mistænksomhed og bitterhed fra Ibsens
side, trods alle sammenstød, bliver forholdet rigt og
skønt, fuldt af vårlig spirekraft — og Bjørnsons skik-
kelse, så tidt fordunklet og ukendeliggjort af parti-
hadet — stiger lysende op af det, i en forklaring, som
må tvinge selv hans værste modstander i knæ.
Af , Brevene" fremgår det, at netop i 1879 — da
Bjørnson passerte Minchen — var der brudd mellem
de to gamle venner, og at dette brudd havde varet
allerede i flere år. Årsagerne var mange, både poli-
tiske og literære, især følte Bjørnson sig krænket
over ,De unges forbund", til hvis usympatetiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
