Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
ham, svarede han med den begeistring, som klæder
ungdommen så godt:
»En imperator — en imperator!"
Bjørnson var langsomt, med majestætiske skridt
gået gennem hele den lange kafé, til det bord i ka-
féens ende, hvor de norske aviser pleiede at ligge, så
Sigurd fik god anledning til at studere hans ydre.
Også hans stemme fik han at høre, og denne stemme
med det skiftende tonefald — den går undertiden fra
en hvisken over til en torden — forekom Sigurd så
mærkelig.
Bjørnson overværede en opførelse af , Leonarda"
på hofteatret, hvor også jeg var nærværende. Stykket
gjorde lykke trods en dårlig iscenesættelse.
Men nu havde Ibsen opgivet alt håb om at træffe
Bjørnson. Denne reiste også et par dage efter.
Engang, da jeg i København besøgte fru Heiberg,
som var ret lidende, faldt talen på Bjørnson, der just
var i byen.
Fruen, der kendte ham så godt fra gamle dage og
holdt meget af ham (Bjørnson har jo skrevet et af
sine skønneste digte til hende), fortalte mig, at hun
hver dag havde ventet Bjørnson, og det gjorde hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
