Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
ondt, at han blev borte. Det vilde opfriske hende,
der var svagelig, at få et glimt af den gamle ven.
Da jeg kort efter mødte Bjørnson i en middag hos
Hegel på Skovgård, betroede jeg ham, hvad fru Hei-
berg havde sagt. Og jeg tilføjede: ,De gør en vel-
gerning ved at hilse på den gamle, sygelige dame.
Glæden over at se Dem vil virke bedre end al me-
dicin.”
Bjørnsons svar var just ikke opmuntrende — jeg
kunde mærke, at han for tiden af en eller anden
grund var misfornøjet med fru Heiberg — men
senere havde jeg den tilfredsstillelse at erfare, at
mine ord alligevel havde virket, at Bjørnson havde
aflagt visit hos den store kunstnerinde — en visit
som blev den siste. For fru Heiberg døde ikke længe
efter.
Hvis jeg i min ungdom i Miinchen — dengang da
Ibsen stod daglig ved vinduet og speidede efter Bjørn-
sons kendte skikkelse — havde havt den erfaring som
nu, vilde jeg søgt at mægle mellem parterne. Jeg vilde
gået Ibsens ærinde, som jeg i København gik fru Hei-
bergs. I al stilhed vilde jeg have besøgt Bjørnson i
hotellet, skildret ham den intense spænding, den
blanding af håb og frygt, som i øieblikket fyldte Ib-
sens hjem og så sagt til ham:
»Kom, kom! De er en høisindet mand! Glem nu
fortiden, at der nogensinde er tilføjet Dem uret! —
Kom, kom! — De vil gøre hele familien så glad —
og gives der noget skønnere i verden end at glæde
andre?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
