Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
bindclse med ham. Vinge søgte da undertiden at
gjøre sin Ven latterlig eller dadelværdig ved at give
ironiske Skildringer af hans vilde Skoledage og se- »
nere Kadetliv, men han opnaaede sjelden sit Øjemed.
Hun syntes, ·alt anstod hendes egen kjære Sjoofficer.
Men jo mere Frida og Vinge nærmede sig hinanden,
jo mere trak Kristiane sig tilbage, forfkandsende sig
bag sit endeløse Broderi.
Hver Kvæld i Mørkningen kastede Frida Kaaben
om sig, sneg sig ned igjennem Alleen og henover
Stien, der førte fra deres Villa til Byfogdens. Der
brændte et dæmpet Lys der i11nderetagen, som
altid fængslede hendes Øje. Undertiden listede hun
sig lige hen til det med et grønt Rullegardin sor-
syncde Vindue og keg ind. Alt var saa stille! Hun
indbildte sig dog at høre et langt, stønnende Aande-
dræt — Men naar han nu blev frisk igjen, hvor
om og tillidsfuld hun vilde være mod ham! Og
hvormeget hun havde at fortælle ham! Han skulde «
vide alt, hun havde lidt og taalt for hans Skyld!
Alt, hun havde drømt om og tænkt paa!
Det var en saadan Skumringstime Frida
havde netop listet sig ud. Fruen og Kristiane sad
alene tilbagei det dunkle Værelse, der kun erholdt en
. svag og flagrende Belysning fra Ovnens— Gløder·
Begge sad tause. Kristiane lænede sit Hoved paa
den i Vindueskarmen hvilende Arm. Udenfor var
det tungt og trist. Et sludfuldt Tøvejr havde afløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
