Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
den skarpe Frost. Regnen slog mod Ruden og Vin-
den peb melankolsk i Alleens afbladede Grene.
»Det er Synd i Frida. Hun ta’r af Dag for
Dag," sagde omsider Fruen. »Hun tager Sorgen
som Glæden altfor voldsomt Gngang vil det dræbe
hende!«
( Kristiane svarede hende ikke. Moderen rejste
sig lydlost og gled over Tæppet hen til hende. Da
opdagede hun først, at»Datteren græd. «
»Stakkels Barn,« hviskede hun og lagde Armen
om hendes Hals-. »Ogsaa du!«
Kristiane sprang op og lagde sig hulkende, med
en hos hende fremmed Heftighed, til Moderens
Bryst, skjulende der sit forgræmmede Ansigt.
»Ja«jeg har nok seet det, Kristiane, at du fei-
lede noget, endskjønt jeg ikke har talt om det. Jeg
kjender dit stolte, indesluttede Sind. Saaledes var
ogsaa Far. Derfor har jeg heller ikke spurgt dig-
« Men nu vil du fortælle det af dig selv, ikke sandt?
Det var ogsaa Fars Vane. Du kan tro det gjør
godt at udøse fin Sorg for en Mor, der forstaar
dig og lider med dig!"
,«,Du har Ret, kjære Mor—men jeg har intet
at sige dig," sagde Kristiane efter et Øjebliks synlige
Kamp. »Spørg mig ikke, det ydmyger·mig for
meget! Og ved du selv noget, saa tal ikke derom!
Men lad mig faa Lov at hvile saaledes en Stund.«
Hun trykkede sig tættere ind til Moderen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
