Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad der gjør denne sorgløshed su meget
mere påfaldende er den omstændighed, at selv
i den kapitalistiske statsøkonomi tinder man
allerede forfattere, som ved tingenes egen magt ledes
til at opkaste tvil om videnskabens grundlæggeres
første grundsætning, den sætning, at hungeren
skulde være menneskets bedste spore til
produktivt arbeide. De begynder at merke, at der i
produktionen indgår et vist fælleseleinent, som
lige til vore dage har været altfor meget
overset, og som måske kunde være vigtigere end
udsigten til personlig vinding. Det lønnede
aif-beides ringere beskaffenhed, det skrækkelige tab
af menneskelig kraft i nutidens jordbrug og
industri, den altid voksende mængde af levemænd,
som i vore dage søger at vælte byrden over på
andre skuldre, mangelen på en vis energi, som
i produktionen blir mer og mer åbenbar, — alt
dette begynder endog at røre sig i hodet på
den „klassiske41 skoles økonomer. Nogle af dem
spør sig selv, om de ikke er på gale veie, når
de snakker om et indbildt vanartet væsen, som
man antar udelukkende lar sig lokke af vinding
og dagløn. Dette kjætteri trænger lige ind i
universiteterne, man vover det i den økonomiske
rettroenheds bøger. Men det hindrer dog ikke
et stort antal socialistiske reformatorer fra at
vedbli som talsmænd for den personlige lønning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
