Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og at foiavare daglønnens gamle borg, selv om
de gamle forsvarere allerede overgir den til
angriberne sten for sten.
Man frygter imidlertid for, at uden tvang
vil masserne ikke arbeide.
Men bar vi ikke allerede to gange i vor
levetid hørt den samme frygt ytre sig hos
slave-holderne i De Forenede Stater før negrenes
befrielse. og hos de russiske baroner før
livegenskabets ophævelse? „Uden pisk vil negren ikke
arbeide," sa slaveholderne. „Uden herrens
opsyn vil trællen la markene ligge brak,“ sa de
russiske bojarer. De franske herremænds
omkvæd i 1789, middelalderens omkvæd, et omkvæd
så gammelt som verden, — vi har hørt det, hver
gang det gjaldt om at bøde på en uret blandt
menneskene. Og hver gang kom virkeligheden
og gjorde ordene til skamme. I 1792 arbeidede
den frigivne bonde med en vild energi, som var
ukjendt hos hans forfædre. Den frigivne neger
arbeider mere end hans forfædre, og efterat den
russiske bonde bavde feiret hvedebrødsdagene
efter sin befrielse fra livegenskabet ved at
høi-tideligholde fredagen ligesom søndagen, tog han
fat på arbeidet igjen med en ihærdighed, som
var større jo fuldstændigere hans befrielse var.
Hvor land ikke manglede, arbeidede man som
rasende, — det er det rette ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
