Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heller ikke vil man undlade at si os, at
den kollektivistiske lønningsskala dog vilde være
et fremskridt. „Det er bedre,vil man si, ,,at
se visse arbeidere tjene to eller tre gange så
meget som almindelig, end at se ministre stikke
i lommen på én dag, bvad arbeidere ikke er
istand til at tjene på et år. Det vilde
idet-mindste være et skiidt benimod lighed.’*
For os vilde dette være et tilbageskridt.
At indføre forskjellen mellem simpelt arbeide og
lågarbeide i det nye samfund, vilde, som vi bar
sagt, ende med at la revolutionen stadfæste og
indføre som princip en rå kjendsgjerning, som
vi underkaster os nutildags, skjønt vi finder den
uretfærdig. Det vilde være at efterligne mændene
af 4de august 1789, som forkyndte afskaffelsen
af lensrettigbederne med klingende fraser, men
som d. 8de aug. stadfæstede disse samme
rettigheder ved at pålægge afgifter for at udløse eierne,
som de stillede under revolutionens beskyttelse.
Det vilde være at efterligne den russiske regjering,
som ved livegenskabets ophævelse forkyndte, at
jorden heretter skulde tilhøre berremændene, mens
den før tilhørte de livegne.1) Eller for at ta et mere
kjendt eksempel. Da kommunen i 1871
bevilgede medlemmerne af kommunerådet ti kroner
*) „Vi eier jorden, men I eier os,“ sa de russiske
livegne. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
