Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dagen, mens soldaterne på voldene bare fik én
krone, blev denne beslutning modtat med
bifalds-råb som et udslag af det lighedselskende
demokratis høimodighed. I virkeligheden gjorde
kommunen ikke andet end at slå fast den gauile
ulighed mellem bestillingsmanden og soldaten,
mellem regjeringen og den undergivne. Fra et
opportunistisk kammers side kunde en sådan
beslutning synes beundringsværdig, men
kommunen svigtede på denne måde sit revolutionære
princip og netop derved fordømte den det.
Når vi i det nuværende samfund ser en
minister aflagt med 70,000 kr. om året, mens
arbeideren må nøie sig med 700 eller mindre;
når vi ser opsynsmanden lønnet to-tre gange så
godt som arbeideren, og når der mellem
arbeiderne indbyrdes er en mangfoldighed af grader
fra 7 kr. dagen til bondepigens tyve øre, så
klandrer vi både ministrens høie løn og
forskjellen mellem arbeiderens 7 kr. og den stakkels
piges tyve øre. Og vi sier: „Væk både med
dannelsens og fødselens privilegier, vi er
anarkister, netop fordi disse privilegier oprører os.“
De oprører os allerede i dette
embedsdyr-kende samfund. Kunde vi da tåle dem i et
samfund, som begynder med at forkynde lighed ?
Se derfor er det, at visse kollektivister,
som indser umuligheden af at beholde lønnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
