- Project Runeberg -  Lærebok i Planterigets Naturhistorie (Botanik) for Middelskolen / Første Oplag /
49

(1898) [MARC] Author: Olaf Alfred Hoffstad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Blomsterplanternes ydre bygning.

Roden.

Roden bærer aldrig blade. Xogle planter har en
hovedrod, andre har birodder.

Hovedroden er en ligefrem fortsættelse af stængelen
(akersenep, tvetand). En plante kan derfor aldrig have mere
end én hovedrod.

Af bi rødder er der altid mange paa samme plante.
De vokser ud fra stængelen. Naar roden bestaar af et knippe
af tynde birodder, kaldes den en trevlerod (havre).

Stængelen.

Stængelen bærer blade. Den kan enten være overjordisk
eller underjordisk.

Overjordiske stængler er dels urteagtige, dels træagtige.
Den urteagtige stængel er grøn og saftig og visner bort
om høsten. Hvis den kun bærer blomster, men ingen
egentlige blade, kaldes den et blomsterskaft (løvetand). Den
træagtige stængel er fast og lever i flere aar. Den bestaar af
4 lag, nemlig bark, bast, ved og marv. Planter, som har
træagtige stængler, kaldes buske, naar de grener sig lige fra
roden af (nyperose), men de kaldes trær, hvis de har en

4 — Hoffstad; Botanik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:22:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/planterike/1898/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free