Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stamme, som først længere oppe forgrener sig til en krone
(furu).
Den underjordiske stængel er fleraarig. Der skjelnes
mellem 3 slags, nemlig rodstok, knold og lok. Rodstokken
er i regelen langstrakt (hvidveis,
liljekonval). Den bærer blade eller
merker efter blade (Marie
nøgie-baand). Knolden er kort og tyk
f. eks. hos potetplanten), Den har
knopper, som sidder i hjørnerne af
uudviklede blade. Løken (fig. 22)
bestaar af en flad og bred stængel,
Jokkagen, som paa sin overside bærer
tykke og kjødfulde blade,
løkskjæl-lene. Alle underjordiske stængler
gjemmer oplagsnæring til brug for
det følgende aars skud.
Stængelen bærer i regelen knopper
(fig. 23). Disse sidder enten i spidsen
af stængelen og grenene og kaldes da
endeknopper, eller de sidder i
bladhjørnerne og kaldes sideknopper. De bestaar af smaa
blademner, som ligger tæt omkring en stængel eller grenspids.
Endeknopperne tjener til at forlænge stængelen
og grenene; af sideknopperne vokser der ud nye
grene.
Paa de træagtige vekster dannes der om høsten
overvintring sknopper, som beskyttes mod
vinterkulden ved tæt taglagte knopskjæl. Knopskjællene
er ofte haarede eller klæbrige og gjerne temmelig
tykke og faste. De falder af om vaaren, naar
blademnerne indenfor begynder at udvikle sig
(Høvet sprætter»).
Alle underjordiske stængler bærer
overvintringsknopper; men da de er gjemt nede i jorden, har
ri„ de ikke de tykke knopskjæl, som trærnes over-
Knopper. vintringsknopper behover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
