Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bæger og krone, og kaldes da dobbelt. Det kaldes enkelt, hvis
den ene af dem mangler eller de to bladkredse er hinanden
lige i form og farve (hvidveis, liljekonval). Dersom
blomsterdækket helt mangler, kaldes blomsten nøgen (selje). Bægeret
eller kronen kaldes sambladet, hvis deres blade et vokset
sammen; i modsat fald er de fribladede. Er alle bæger- eller
kronblade ensdannede, siges bægeret eller kronen at være
regelmæssig, er de forskjellige, kaldes de uregelmæssige
(hvorledes er kronen hos akersenep, tvetand, stedmorsblomst og
smaaklokke, fribladet eller sambladet, regelmæssig eller
uregelmæssig?). Den uregelmæssige krone fører forskjellige navne:
læbekrone (tvetand), ertekrone (tiriltunge) og tungekrone
(løvetand).
Bægeret er i regelen grønt, i modsat fald kaldes det
farvet. Kronen er sedvanligvis farvet og udmerker sig tillige
ofte ved sin duft.
Støvbærerne er ligesom bæger og krone omdannede
blade. Dette kan sees af de saakaldte fyldte blomster, f. eks.
roserne, hvis støvbærere er blevet til kronblade. De smaa
blade, hvoraf støvbærerne dannes, kaldes støvblade.
Støvbærernes vigtigste del er støvknappen, som indeholder
blomster-støvet. Støvknappen sidder oftest i toppen af en stilk, som
kaldes støvtraaden.
Støvveiene dannes ogsaa af blade, de saakaldte
frugt-blade. De udgjør blomstens inderste bladkreds. Støvveienes
nederste del er frugtemnet, som indeholder et eller flere
frøemner. Ovenpaa frugtemnet findes i regelen en stilk, som
kaldes griffelen; i toppen af den er arret. — Undertiden, f.
eks. hos furuen, danner ikke frugtbladene nogen lukket beholder
omkring frøemnerne, men disse sidder fæstet til oversiden af
frugtbladene, som er fladt udbredt. Saadanne planter kaldes
nøgenfrøede.
Blomster, som mangler enten støvbærere eller støvveie,
kaldes énkjønnede. De, som kun har støvbærere, kaldes
hanblomster eller støvblomster, og de, som kun har stovveie.
kaldes hunblomster eller frugtblomster. Findes han- og
hunblomster paa samme plante, siges planten atvære énbo (furu),
sidder de paa hver sin plante, er den tvebo (selje).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
