Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blomsten.
Blomsterne kan enten være enlige eller samlet i
blomsterstande. Ved en blomsterstand forstaaes en samling
blomster, der er fæstet til en fælles stængeldel, og som ikke er
skilt fra hinanden ved almindelige blade. Blomsterstanden er
enten enkelt eller sammensat. Af enkelte blomsterstande
kan merkes aks, klase, skjerm, kurv og kvast.
Akset har siddende blomster op efter en forlænget
stængeldel. Et kort aks kaldes ogsaa et hoved (tiriltunge), og
et aks med enkjønnede blomster, og som falder af i sin hel-
hed, kaldes en rakle (selje).
Klasen har stilkede blomster op efter en forlænget
stængeldel (heg). Hvis blomsterne ved grunden af klasen
har længere stilke end de i toppen, saaledes at alle blomster
naar op omtrent i samme høide, kaldes klasen en halvskjerm
(akersenep).
Skjermen har stilkede blomster, som alle gaar ud fra
samme punkt (Marie nøglebaand).
Kurven har siddende blomster fæstet til en udvidet
stængeldel, som kaldes hlomsterleie; udenpaa sidder dækblade,
som tilsammen danner kurvdækket (løvetand).
Kvasten har stilkede blomster og udmerker sig forøvrigt
ved følgende: først dannes der en blomst i toppen af stængelen:
under denne gaar der ud to modsatte stilke, som hver ender
i en blomst; under dem atter to stilke, som ogsaa ender i
blomster. Dette kan gjentage sig flere gange. Ved
forgreningspunkterne sidder oftest dækblade (smaasmelde).
De sammensatte blomsterstande udmerker sig derved,
at de istedetfor enkelte blomster har nye blomsterstande, f.
eks. en klase, hvis stilke bærer kurve, en skjerm, hvis stilke
bærer nye skjerme (den sammensatte skjerm hos karve).
Hertil hører ogsaa havrens blomsterstand, som kaldes en top: den
har smaaaks, ordnet i en grenet klase.
En fuldstændig blomst bestaar af blomsterdække,
støvbærere og støvveie. Alle disse dele er fæstet til en
stængeldel, som kaldes Uomsterhtnden.
Blomsterdækket bestaar sedvanlig af to bladkredse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
