Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i sevjelaget har nemlig ogsaa den evne at kunne dele sig, og
det gjør de helt fra lovsprættet om vaaren til sent paa
sommeren. De nye celler, som fremkommer, biir dels til
bast, dels til ved. — De celler, som dannes om vaaren og
forsommeren, er meget større end de, som dannes senere
paa sommeren. Paa et tversnit af stammen vil derfor de
smaa, tætliggende «høstceller» merke sig som tydelige, mørkere
ringe; disse ringe kaldes aarringe. Paa aarringene kan man
se, hvormange aar træet har levet.
Ernæringen. I den første tid af sit liv lever
blomsterplanterne af den næring, som findes i det frø, hvoraf de
spirer frem. Denne næring, som for det meste bestaar af
stivelse og eggehvidestoffer, indeholdes enten i frøbladene,
som da er meget tykke og næringsrige (f. eks. hos erten),
eller i frøhviden, som opfylder resten af frøet, naar frøbladene
er smaa.
Senere, naar frøets næring er forbrugt, maa planten
hente sin næring fra luften og jorden. Af luften optages en
gasart, som heder kulsyre. Denne trænger ind gjennem
bladenes spalteaabninger og optages i de celler, som
indeholder bladgrøntkorn. Under sollysets medvirken formaar
bladgrøntkornene at omdanne kulsyren til stivelse. Denne
optagelse og omdannelse af kulsyren kaldes kvi syreassimilation
og kan kun foretages, saalænge dagslyset vedvarer, og kun
af de grønne plantedele.
Fra jorden optager planterne vand og saadanne stoffe,
som er opløselige i vand. Disse sidste er forskjellige
mineralske stoffe, som med et fælles navn kaldes askehest anddele,
fordi de biir tilbage, naar planten brændes eller forraadner.
De optages gjennem de fine rodhaar.
Naar en plante dør og raadner, kommer
askebestand-delene atter tilbage til jorden. Derfor kan den samme
slags plante vokse paa det samme sted aar efter aar, uden
at jorden biir fattigere paa næringsstof. Alen anderledes er
det, naar planterne ikke faar raadne paa det sted, hvor de
voksede, saaledes som tilfældet er med de dyrkede
nærings-og foderplanter. Naar ageren skjæres eller engen slaaes, og
halmen eller hoet fores bort, saa berøver man samtidig
jorden de askebestanddele, som disse planter har opsuget i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
