Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig. Gjentages dette flere aar i træk, saa biir der tilslut
lidet eller intet igjen af de nævnte stoffer. Særlig slemt
er det, om det er samme plante, som dyrkes flere aar efter
hinanden paa samme jordstykke. Thi derved vil de
aske-bestanddele, som den trænger mest af, blive hurtigst
forbrugt. Der biir følgelig mindre og mindre at leve af for
den slags plante, og saa biir udbyttet ringere aar for aar.
Det lønner sig derfor daarlig at dyrke f. eks. rug paa samme
ager to eller flere aar efter hverandre. Landmanden driver
derfor veskelbrug, d. e. poteter, korn og hø dyrkes efter
hinanden paa samme jordstykke. Efterhaanden vil der
alligevel blive mindre og mindre igjen af opløselige
askebestand-dele, og saa maa nye mængder af dem tilføres jorden.
Dette sker ved gjødsling. God gjødning maa være
sammensat af alle de askebestanddele, planterne trænger.
Almindeligt regnvand formaar kun at opløse meget smaa
mængder af de askebestanddele, som planterne
trænger-Forat en plante skal faa tilstrækkeligt af disse stoffe,
maa den derfor optage en stor mængde vand. Det
meste af dette vanel har den ikke brug for, og den maa
da skille sig af med det igjen.- Dette sker ved fordunstning
fra bladene..
Snylteplanter. Soppene og enkelte andre planter
mangler bladgrønt. Da der saaledes hos dem ikke kan
foregaa nogen kulsyreassimilation, maa de hente sin næring
fra andre, levende eller dode planter (fluesoppen lever f.
eks. af raadnende plantedele) eller endogsaa fra dyr eller
mennesker (sygdomsbakterierne). Som eksempel paa en
plante, som tager sin næring fra levende planter, kan nævnes
snyltetraad, som vokser paa kløver og nesle. Fra
snylte-traadens stængel gaar der ud saakaldte snylterodder, som
borer sig ind i den plante, hvorpaa den lever.
Aandedrættet. Planterne
aander ligesaavel som dyrene, og
begges aandedræt har samme
øie-tned. Aandedrættet bestaar nemlig
hos planterne igesom hos dyrene
deri, at luftens surstof optages;
derved frembringes den varme,
som er nødvendig for plantens liv.
Denne varme forbruges hos
planterne til at fordunste vand. Ind-
Overhudsceller med
spalteaab-ninger (sp).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
