Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4°
en stamme som forst længer oppe forgrener sig til en krone
(furu).
Den underjordiske stængel er fleraarig. Der skjelnes
mellem 3 slags, nemlig rotstok, knold og løk. Rotstokken
er i regelen langstrakt (hvitveis,
liljekonval). Den bærer blade eller
merker efter blade (Marie
nøkle-baand). Knolden er kort og tyk
(f. eks. hos potetplanten). Den har
knopper, som sitter i hjørnerne av
uutviklede blade. Løken (fig. 22)
bestaar av en flat og bred stængel,
lokkaken, som paa sin overside bærer
tykke og kjøtfulde blade, I øk
skjæl-lene. Alle underjordiske stængler
gjemmer oplagsnæring til bruk for
det følgende aars skud.
Stængelen bærer i regelen knopper
(fig. 23). Disse sitter enten i spidsen
av stængelen og grenene og kaldes
da endeknopper, eller de sitter i bladhjørnerne og kaldes
sideknopper. De bestaar av smaa blademner, som ligger tæt
omkring en stængel- eller grenspids. Endeknoppene tjener
til at forlænge stængelen og grenene; av
side-knoppene vokser der ut nye grener.
Paa de træagtige vekster dannes der om
høsten overvintringsknopper, som beskyttes mot
vinterkulden ved tæt taklagte knopskjæl.
Knop-skjællene er ofte haarete eller klæbrige og gjerne
temmelig tykke og faste. De falder av om vaaren,
naar blademnerne indenfor begynder at utvikle
sig («løvet sprætter»).
Alle underjordiske stængler bærer
overvintringsknopper; men da de er gjemt nede i
jorden, har de ikke de tykke knopskjæl som
trærnes overvintringsknopper maa ha.
Fig. 22. Rødløk.
a. Knopper, b. Lokkaken.
Fig. 23.
Knopper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
