Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bladet.
Bladene gaar ut fra siden av en stængel eller dens grener.
Hvis alle er fæstet i forskjellig høide, kaldes de spredte
(åkersennep, heg o. fl.); hvis derimot to og to er fæstet ret mot
hinanden i samme høide, er de motsatte (smaasmelde, tvetand),
og dersom tre eller flere sitter i samme høide, er de
krans-stillede (hvitveisens dækblade). Undertiden er alle bladene
samlet nede ved jorden; da kaldes bladene grundstillede eller
rot stille de (løvetand).
Bladene kan bestaa av tre dele, nemlig skeden, stilken
og piaten. Skeden omslutter stængelen helt eller delvis;
undertiden er den meget lang (havre), undertiden mangler den
ganske. Hos nogen planter er den omdannet til biblade
(tiriltunge, nyperose). Stilken kan ogsaa mangle, og da
kaldes bladet sittende. Hvis bladet kun har en plate, kaldes
det enkelt, har det flere, kaldes det sammensat. Et sammensat
blad er finnet eller koblet; det er finnet, hvis smaabladene
er fæstet paa hver side av en midtstilk (nyperose), men det
er koblet, hvis smaabladene gaar ut fra samme punkt
(tiriltunge, hvitveis).
Bladplaten har ofte smaa indsnit i randen : bladet er da
tandet eller takket (heg). Xaar ingen indsnit findes, er bladet
helrandet (smaasmelde). Er der større indsnit, kaldes bladet
fliket; et grundt fliket blad kaldes ogsaa lappet, et dypt fliket
delt (sisselrot). Et enkelt blad uten større indsnit kaides helt
(eller udelt).
I piaten sees aarer eller nerver. Hvis disse er ugrenete,
er bladet enten likenervet, som hos havre, eller det er buenervet,
som hos liljekonval. Er nerverne grenete, blir bladet enten
fjærnervet, som hos heg, eller haandnervet, som hos engsoleie.
Paa en og samme plante kan bladene være av forskjellig
utseende. De nederste er ofte litet utviklet og kaldes
lavblade (liljekonval). Løkskjællene er ogsaa lavblade. De
egentlige, fuldt utviklede blade kaldes lovblade. Paa
blomsterstilken eller ved dens grund sitter endelig dækblade (smaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
