Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar blomsten indeholder flere støvveier og hver av disse
danner sin særskilte frugt, kaldes frugten sammensat, f. eks.
hos engsoleie, hvor smaafrugtene er nøtter.
Undertiden deltager ogsaa blomsterbunden i
frugtdannelsen, idet den svulmer op og blir kjøtfuld. Blomsterbunden
heter da frugtfæste, og hele frugten kaldes en falsk frugt.
En saadan falsk frugt er nype f rugten, hvor frugtfæstet er
krukkeformet og omslutter de talrike nøttfrugter.
Frøet er omgit av frøskallet. Indi findes spiren,
hvortil er fæstet i eller 2 frøblade.
Efter frøbladenes antal skjelner
man mellem énfrøbladete og
to-frøbladet e planter. Hos mange
tofrøbladete planter er frøbladene
meget tykke (f. eks. hos en bønne,
fig. 24), hos andre er de smaa,
og resten av frøet er da opfyldt
av frøhvite (karve, fig. 16, ?, og 5). Hos de énfrøbladete planter,
hvortil hører f. eks. havre (fig. 20, 5), findes altid frøhvite.
Fig. 24.
Frø av en bønne, helt og
gjennem-skaaret. a. Frøskallet, b., c. Spiren,
d. Det ene froblad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
