- Project Runeberg -  Lærebok i Planterigets Naturhistorie (Botanik) for Middelskolen / Femte Oplag /
54

(1898) Author: Olaf Alfred Hoffstad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

kaldes énkjønnete. De som kun har støvbærere, kaldes
hanblomster eller støvblomster, og de som kun har støvveier,
kaldes hunblomster eller frugtblomster. Findes han- og
hunblomster paa samme plante, siges planten at være énbo (furu),
sitter de paa hver sin plante, er den tvebo (selje).

Blomsterbunden kan undertiden være utvidet til en
skive eller skaal, som bærer blomsterdækket og støvbærerne
i randen, men støvveiene ved midten. Blomsten kaldes da
omkringsittende (heg). Hos nyperosen, som ogsaa har
om-kringsittende blomster, er blomsterbunden krukkeformet. Hvis
blomsterbunden ikke er utvidet, men blomsterdække og
støvbærere er fæstet like under frugtemnet, kaldes blomsten
under-sittende (åkersennep, engsoleie). Derimot er den oversittende
naar blomsterdækket og støvbærerne er fæstet ovenpaa
frugtemnet (smaaklokke, karve).

Frugten.

Frugten bestaar av et frohus, som indeholder et eller
flere frø. Efter frøhusets beskaffenhet skjelner man mellem
flere slags frugter. De vigtigste er kapsel, nøtt, bær,
stenfrugt og spaltefrugt.

Kapselen har et tørt frøhus som aapner sig for at
slippe frøene ut (smaasmelde, stedmorsblomst). Særegne former
av kapsler er belgen (tiriltunge) og skulpen (åkersennep).

Nøtten har et tørt frøhus som falder til jorden uten
at aapne sig. Frøhuset indeholder i regelen kun i frø.
Kornfrugten er en nøtt med tyndt frøhus hvortil frøet er vokset
fast (havre). Vingefrugten er en nøtt med et frøhus som er
flatt utbredt til siden (i hvilken hensigt?)

Bæret har et saftig frøhus med oftest flere frø spredt
omkring i frugtkjøttet (potetplanten).

Stenfrugtens frøhus bestaar av 2 lag. Det ytre lag
er saftig og kaldes frugtkjøttet\ det indre er haardt og danner
den saakaldte sten. Inde i stenen ligger oftest kun i frø (heg).

Spaltefrugten har et tørt frøhus som deler sig i flere
dele, der hver indeholder i frø (tvetand, karve).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:22:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/planterike/1912/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free