Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Naar en plante dor og raatner. kommer askebestanddelene
atter tilbake til jorden. Derfor kan den samme slags plante
vokse paa det samme sted aar efter aar, uten at jorden blir
fattigere paa næringsstof. Men anderledes er det, naar
planterne ikke faar raatne paa det sted hvor de vokste,
saaledes som tilfældet er med de dyrkede nærings- og forplanter.
Naar åkeren skjæres eller engen slaaes, og halmen eller hoet
føres bort, saa berøver man samtidig jorden de
askebestanddele, som disse planter har opsuget i sig., Gjentages dette
flere aar itræk, saa blir der tilslut litet eller intet igjen av
de nævnte stofter. Særlig slemt er det, om det er samme
plante som dyrkes flere aar efter hinanden paa samme
jordstykke. Ti derved vil de askebestanddele som den trænger
mest av, bli hurtigst forbrukt. Der blir følgelig mindre og
mindre at leve av for den slags planter, og saa blir utbyttet
ringere aar for aar. Det lønner sig derfor daarlig at dyrke
f. eks. rug paa samme aker to eller flere aar efter hverandre.
Landmanden driver derfor vekselbruk, d. e. poteter, korn og
hø dyrkes efter hinanden paa samme jordstykke. Efterhaanden
vil der allikevel bli mindre og mindre igjen av opløselige
askebestanddele, og saa maa nye mængder av dem tilfores
jorden. Dette sker ved gjødsling. God gjødning maa .være
sammensat av alle de askebestanddele planterne trænger.
Almindelig regnvand formaar kun at opløse meget smaa
mængder av de askebestanddele som planterne trænger. Eorat
en plante skal faa tilstrækkelig av disse stoffer, maa den
derfor opta en stor mængde vand. Det meste av dette vand
har den ikke bruk for, og den maa da skille sig av med det
igjen. Dette sker ved fordunstning fra bladene.
Snylteplanter. Soppene og enkelte andre planter
mangler bladgrønt. Da der saaledes hos dem ikke kan
foregaa nogen kulsyreassimilation, maa de hente sin næring
fra andre, levende eller døde planter (fluesoppen lever f. eks.
av raatnende plantedele) eller endogsaa fra dyr eller
mennesker (sygdomsbakterierne). Som eksempel paa en plante som
tar sin næring fra levende planter, kan nævnes snyltetraad,
som vokser paa kløver og nesle. Fra snyltetraadens stængel
gaar der ut saakaldte snylterotter, som borer sig ind i den
plante hvorpaa den lever.
Aandedrættet. Planterne aander likesaavel som dyrene,
og begges aandedræt har samme øiemed. Aandedrættet be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
