- Project Runeberg -  Lærebok i Planterigets Naturhistorie (Botanik) for Middelskolen / Femte Oplag /
87

(1898) Author: Olaf Alfred Hoffstad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87

Fig. 56.

Overhudceller med
spalteaap-ninger (sp).

staar nemlig hos planterne likesom
hos dyrene deri, at luftens surstof
optages; derved frembringes den
varme som er nødvendig for
plantens liv. Denne varme forbrukes
hos planterne til at fordunste vand.
Ind- og utaandingen foregaar,
likesom kulsyreassimilationen, gjennem
bladenes spalteaapninger.

Ved kulsyreassimilationen
optages kulsyre fra luften. Kulsyren spaltes i sine
bestanddele, kulstof og surstof; kulstoffet optages i planten, medens
surstoffet utskilles og gaar tilbake til luften. Ved a
andedræ tt et derimot finder det omvendte sted. Surstoffet optages
fra luften; dette forener sig med kulstoffet i planterne, og
derved dannes kulsyre, som utaandes.

Formering-en. De laveste planter, f. eks. bakterierne,
formerer sig ved deling (se side 79). Hos andre, f. eks.
gjærsoppen, foregaar formeringen ved
knop-skytning (se side 79). Atter andre formerer
sig ved sporer; herhen hører bregnerne
(sisselrot. se side 47), moserne (se side 77) og flere.

Forskjellig fra alle disse formeringsmaater
er den kjønslige formering eller
forplantningen. Lettest kan denne iagttages hos
blomsterplanterne, hvis støvbærere og
støvveier er forplantningsredskaper. Efterat
blomsterstøvet ved insektenes eller vindens hjælp
er ført over paa arret, vokser der fra
støvkornene traader ut, de saakaldte støvrør, som
borer sig ned gjennem grififelen og frugtemnet
og ind til frøemnerne (fig. 57). Derefter
begynder frugtmodningen, idet frugtemnets væg blir
til frøhus og frøemnerne til frø. Av frøene
kan da atter nye planter spire frem.

Kunstige formeringsmaater er podning og okulering (se
side 45), samt formering ved stiklinger (se side 44).

Fig. 57-

Befrugtningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:22:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/planterike/1912/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free