Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Efter Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nødvendig en dybere Indtrængen i de variable Størrelsers Væsen,
idethele en endnu større Udvikling paa Analysens Omraade, samt
en længere Erfaring om Algebraens Analogier og Anvendelser paa
de geometriske Fænomener. Det følgende Hundredaars Studium
og Uddannelse af den analytiske Geometri, selv paa Bekostning af
den rent geometriske Betragtning, var derfor en aldeles nødvendig
Forskole, og Infinitesimalregningen, som tilsyneladende mere end
noget andet bidrog til at borttage Interessen fra de to af os
omtalte synthetiske Retninger inden Geometrien, har dog ogsaa paa
den anden Side mere end noget andet lagt Grunden til den dybere
Forstaaelse af de geometriske Fænomeners Væsen, uden hvilken
den rene Geometri vilde være uskikket til den Udvikling, den fik.
Den har mere end noget andet aabnet Øiet for Kontinuitetens Lov,
dette største Skjelnemærke mellem antik og moderne Geometri,
den modne Frugt af det forrige Aarhundredes algebraiske og
analytiske Studier. Man kan sige, at Desargues, Pascal og deres
Retning var naaet lige til Indgangen til den moderne Geometri,
men Nøglen var endnu ikke funden; dertil krævedes endnu et helt
Aarhundrede.
Hvormeget imidlertid det 18de Aarhundrede bragte selve
Desargues’s og Pascals Ideer og Fortjenester i Glemme, bærer det dog
ogsaa sikre og stadige Vidnesbyrd om, at selve den almindelige
Udvikling mere og mere nærmede sig et til disse Ideer svarende
Standpunkt. Vi sigte til den hyppige Gjenoptagelse af Enkeltheder
fra hidrørende Omraader.
Det er navnlig en Række engelske Mathematikere, der ved Siden
af andre Studier hyppig berører disse Emner og til forskjellige
Tider bringer Liv i glemte Sætninger og Theorier. Vi kunne blandt
dem nævne Newton, Cotes, Braikenridge, Maclaurin, Simson og
Stewart. Desargues’s Opfatning af to parallele Linjer som Linjer,
der skjære hinanden i et uendelig fjernt Punkt, er af Newton
benyttet som Definition paa Parallelismen og er siden bleven
fastholdt; en endnu større Betydning bør man maaske tillægge hans
Brug af Perspektiven ved Klassifikationen af plane Kurver af tredie
Orden. Maclaurin skylder man, foruden mange andre store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
