Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Fremmede Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig Fælleskøn med det ubestemte Kendeord en og
Intetkøn med ett, men i de Tilfælde, hvor Han- og
Hunkønsformen bestemt skælnes, faa Ord som dagen, floden,
vinden Stedordet han, medens jorden, konsten, sanningen faa
hon. Det samme er som bekendt ogsaa Tilfældet i flere af
vore Almue-Dialekter. Bortset herfra stemme Kønnene i
Svensk og Dansk temmelig nær overens, idet Kendeordene
en og ett i Almindelighed bruges ved de samme Ord og
Ordklasser i begge Sprog, saaledes en godhet, en rikedom,
ett äktenskap, ett bränneri. Ord, der ende paa -lek, -an,
-ad, kunne henføres til Fælleskøn: en kärlek, en början,
en saknad, Ord, som have Endelserne -ande og -ende (ett
sökande, ett beteende), derimod til Intetkøn. En
Mærkelighed ved det svenske Sprog er, at en Del Ord have et andet
Køn end de tilsvarende danske; foruden de ovennævnte:
en saknad, et Savn, ett sökande, en Søgen, ett beteende, en
Opførsel, ere mange af de Ord, der ende paa -skap (en
vänskap), af et andet Køn, ligesom alle Ord, der ende paa
-on, f. Ex. ett päron (en Pære), ett lejon (en Løve), ett
helgon (en Helgen), i Modsætning til de tilsvarende danske
høre til Intetkøn.
Det nære Slægtskab mellem de to Sprog gør Sætningen
af Svensk forholdsvis let for en dansk Sætter; den eneste
Vanskelighed er de forskellige Køn, idet man undertiden i
flydende skrevet Manuskript ikke kan skælne Endelserne
-a, -e, -o og -ar, -er, -or fra hverandre. Efter det svenske
Sprogs grammatikalske Regler henføres alle Ord, der have
Endelsen -a til Hunkøn, men Fastsættelsen af Kønnet er
ikke altid lige sikker. En dansk Sætter kan ikke
sammenligne de her berørte Endelser med de i det danske Sprog
benyttede, da vi jo kun have -e og -er til alle Ord; naar
Endelsen er saa tvivlsom, at Øret ikke formaar at vejlede
ham, er det eneste tilforladelige Middel selvfølgelig
Efterslagning i en Ordbog, i alt Fald for Endelserne -a og -e’s
Vedkommende. I Flertalsformerne har man mere sikre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
