Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Fremmede Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kendetegn; Endelsen -or faa alle de Ord, der i Enkelttal
ende paa -a, f. Ex. gata—gator, klippa—klippor, Endelsen
-ar faa alle de Ord, der i Enkelttal have -e (undtagen -ande
og -are), -el og -ing, f. Ex. herre—herrar, kjortel—kjortlar,
gerning—gerningar. For Resten bruges Flertalsendelsen
-ar i Reglen i de samme Ord og Ordklasser som det danske
-e og er ligesom dette den eneste Endelse for indenlandske
Ord (dagar, karlar, hestar, Dage, Karle, Heste), medens
-er bruges i de Ord og Ordklasser, som ogsaa i Dansk
have -er (vänner, månader) og ligeledes er den faste
Endelse for udenlandske Ord (soldater, fabriker), der ere
optagne i Sproget. Uforandrede blive kun de Ord, som ende
paa -are og -ande, f. Ex. domare, resande.
I Modsætning til Dansk er den svenske Retskrivning
ellers kun vaklende paa et Par Punkter udover Han- og
Hunkønsformerne, nemlig i Brugen af e og ä, o og å, ck
og k; nogle skrive fjesk, brodd, flacksa, andre fjäsk, brådd, flaksa.
I Svensk bruges der kun store Begyndelsesbogstaver ved
Egennavne og ved Ord, der skulle særligt fremhæves, saa
vel som efter de større Skilletegn.
I den svenske Typografi bruges de tyske Satsregler; i
Modsætning til os holdes der strængt paa, at en
Indrykningslinje ikke maa slutte en Kolumne. Gaaseøjnene bruges
i Flæng; de dannes ofte af to Apostrofer foran og to
omvendte Komma bagved Ordet. Brydninger indrettes efter
Sammensætningen; Forstavelser kunne skilles fra
Hovedordet (an-språk), men Bøjningsleddet skilles ikke gerne fra
Hovedordet, og i Særdeleshed holdes der paa, at ng ikke
brydes, ikke byggnin-gar, men bygg-ningar. I øvrigt ere
Svenskernes Brydningsregler de samme, der gælde hos os.
Det svenske ck kan altid skilles; Tryc-keri er saaledes en
antagelig Brydning.
Abbreviationer angives ved et Kolon paa det Sted, hvor
Udeladelsen sker (d:o for dito, n:o for numero, Kungl. Maj:t,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
