Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Fremmede Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremfor de hos os brugte tyske Satsregler udførligt ere
motiverede i det foregaaende, henvises hertil. Fransk sættes
med smalle Mellemrumstyper indtil Cicerokegle, undtagen
naar Skydningen er usædvanlig rigelig. Indrykningen er
kun én Geviert i almindelige Oktav-Formater; ved større
Formater udvides denne noget, men gaar aldrig ud over
2 Gevierter. Efter Punkt sættes kun det samme Mellemrum
som mellem de øvrige Ord. Kolon stilles midt imellem to
Ord, og Komma skilles fra Ordet ved et 1 Punkt Spatium,
undtagen naar det sidste Bogstav er et r, y (eller v), hvilke
jo alt have et Spatium i Kødet paa højre Side.
Anførselstegnene eller Gaaseøjnene have altid denne Form: » og
anvendes saaledes: « compositeur », ligesom de ufravigelig
skilles fra Ordet med et 2 eller 3 Punkts Spatium. Noter
sættes som fortløbende Text med den første Linje rykket
ind med den paa Formatet brugelige Indrykning; de skilles
ikke fra Texten med Streg, men kun med en Linjes
Mellemrum som Maximum. Som Notetegn bruges store Tal, der
enten have et Punkt efter sig eller ere indklamrede med
Parentheser (1).
Det franske Sprog skrives med smaa Bogstaver; kun efter
Punktum og ved Egennavne bruges stort
Begyndelsesbogstav. Retskrivningen er fastslaaet i Akademiets
»Dictionnaire«; kun i Brugen af y i visse Tilfælde kan der
forekomme Afvigelser. Som bekendt er Tale- og Skriftsproget
meget forskellig; intet Ord skrives som det udtales, og i
saa godt som hver eneste Stavelse betegnes flere eller færre
henaandende eller helt stumme Endelser. Efter de franske
Brydningsregler skulle disse ikke skilles fra Stammen, men
i dette som i mange andre Tilfælde ses der bort fra Theorier,
naar Gennemførelsen kan virke forstyrrende paa det
harmoniske Mellemrum mellem Ordene. Stavelser med
Endelserne -e, -es, -ent maa efter Reglerne ikke brydes uden i
yderste Nødsfald, men saavel i Fourniers »Traité de la
Typographie« som i Jules Clayes »Manuel de l’apprenti«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
