- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
182

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Fremmede Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forekomme Brydningerne: épuisè-rent (udtales omtrent
saaledes: épyisær), peu-vent (pøv), nom-ment (nomm). Efter
Reglerne maa Forstavelser paa kun én Selvlyd ikke brydes,
men ogsaa dette underordnes Harmonien; hos Claye
forekommer paa Side 3 Brydningen d’a-venir. Franskmændene
have ogsaa den Regel, ikke at bryde mellem to Selvlyde,
f. Ex. cru-auté, cré-ature, men Claye føjer følgende
karakteristiske Note til denne Regel: »Vi maa tilstaa, at vi ikke
selv vide hvorfor, og vi ere meget tilbøjelige til at henregne
dette Tilfælde, som saa mange andre, til de typografiske
Fordomme«. De franske Lærebøger hævde, at Ordene skulle
brydes i Overensstemmelse med Etymologien, for saa vidt
disse Brydninger ikke stride mod Udtalen; men da
Stavelsedelingen efter Ordenes Oprindelse og Udvikling i de
allerfleste Tilfælde ikke falder sammen med Udtalen, faar denne
Regel ingen praktisk Betydning. Saavel hos Fournier som
hos Claye findes Exempler herpaa i Brydningerne:
indus-trieux, compos-teur, d’illus-tres, ponc-tuations,
corres-pondent. Sammensatte Medlyde maa kun deles, naar de høre
til forskellige Stavelser, og navnlig gn maa under
ingensomhelst Omstændighed deles; man maa f. Ex. ikke bryde
enseig-nement, men ensei-gnement. Sammensatte Ord med
to Bindestreger kunne brydes, men forekommer t i Midten,
gaar dette med over paa den følgende Linje, f. Ex. ira-[t-on
og va-[t-il. Et Tal, der staar i nøjere Forbindelse med det
følgende Ord i Sætningen, maa ikke skilles fra dette; det
er derfor ikke tilladeligt at have le 24 i den ene Linje og
décembre i den næste. De franske Brydningsregler synes
overhovedet mere at være bestemte til at tage sig ud i
Lærebøger end til at følge. Fournier hævder bl. a. ogsaa, at en
Kolumne ikke maa ende med en Brydning; han synder selv
ikke mindre end 9 Steder mod Reglen. Paa store
Formatbredder indskrænkes Brydningerne saa meget som muligt;
der findes flere Exempler paa, at Brydninger helt ere
undgaaede, bl. a. i Hetzels Udgave af Perraults Æventyr, »La

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 14 14:34:51 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free