Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere / 183 (1891) Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Fremmede Sprog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tourraine« fra Mame i Tours og »Manuel typographique«
af Brun; den sidstnævnte Bog er i Oktodez-Format.

Abbreviationer betegnes enten med lettres supérieures
(højt staaende Bogstaver af en to Grader mindre
Skriftstørrelse end den til Texten benyttede) eller med et Punkt
i Enden. M^me, M^lle, M. eller M^r, MM ere Forkortelser af
Madame, Mademoiselle, Monsieur, Messieurs. Ordenstallet
1 eller I faar altid ^er efter sig, f. Ex. i Louis-Philippe I^er, le
1^er janvier; ved Kapiteloverskrifter sættes chapître premier
hyppigt med Bogstaver, men de følgende derimod med Tal:
chapître III. Ordenstal udover 1 forekomme ikke undtagen
i fortløbende Tale; man siger ikke den femte Januar,
Napoleon den tredje, men den fem Januar, Napoleon tre, af
hvilken Grund Tallene ikke ende med Punkt (le 5 janvier,
Napoléon III); i fortløbende Tale faa Tidsbetegnelserne et
højt staaende ^e efter sig, ligesom de altid sættes med
Kapitæler, f. Ex. xix^e siècle. Naar Ordenstal i fortløbende Sats
staa som Omstændighedsord: for det første, for det andet,
gengives de altid paa Latin med et højt staaende ^o efter
Tallet: 1^o, 2^o (pro primo, pro secundo) og det samme
anvendes ved Betegnelsen af Papirformaterne: in-f^o (Folio)
og n^o N^o (numéro); i Rubriker sættes det sidste altid med
stort N. I sammensatte Ord med Bindetegn bibeholdes disse
ogsaa i Abbreviationer, f. Ex. N.-S. J.-C. (Notre-Seigneur
Jésus-Christ); ved Familjenavne med flere Fornavne faa
disse sidste altid Bindetegn, f. Ex. Jean-Jacques Rousseau.

Fremhævning i glat Sats ved Spatiering forekommer af
og til i franske Bøger, men almindeligvis fremhæves første
Gang med Kursiv, anden Gang med Kapitæler og tredje
Gang med Versalier; i sidste Tilfælde knibes Linjerne ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>