- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
24

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ungdomslidelser og utilfredsstillede Længsler. Vi anføre
et Par Steder:

»Jeg ser fra mit Vindue Skyerne, drevne af friske
Vinde, sejle som glimrende Svaner i det klare Blaa; jeg
ser Ørnen flyve højere end dem, altid højere og højere
op imod Lysets Baner. — Ak, jeg vilde gerne gøre
ligesaadan — vilde gerne føle varm og oplivende Vaarluft.
Hvor der er trangt og kvælende herinde; hvor friskt og
herligt hist, hvor Morgenrøden er! Jeg vilde — ak, véd
jeg vel rigtig, hvad jeg vil?

O jag ville med dig fara
örn på solens flammebana!
Sky, jag ville med dig sväfva
bort mot qvällens purpurstränder!
Dér paa vindens armar gunga,
sjungande min egen vaggsång
uti outsägligt väl.

Så jag ropte — örnen sänkte
flykten til sitt bo på klippan,
skyn försvann i luften blå.
Ensam stod jag. Vinden lekte
med min klagan, som med sorgsna
tonerna ur eolsharpan.
Uti luften de förklinga
utan genljud, utan svar.»


Eller hun skriver: «Jeg har hørt tale om Ispaladser
og lever selv i et moralsk saadant. Jeg er en stakkels
lille, glimtende Flamme, tændt ved en af Lamperne i
Slottets Salon, som lidt efter lidt udslukkes af Frost og
Isluft.»

Den Tungsindighed, der saaledes hvilede over Fredrikas
Ungdomsliv og især var saa mægtig, naar hun var ude
paa Årsta, drev hende til at søge Ensomhed for at drømme
sig ind i en lysere Verden. Men det var ikke let at blive
ene, hvor de vare saa mange Søskende sammen. Da
søgte hun tit ind i et lille, mørkt Lukaf, hvor Moderen
gemte sine Nøgler, og lukkede sig inde dér. «Saasnart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free