Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg var helt alene i det dybe Mørke», fortæller hun,
«mærkede jeg en underlig Følelse, som havde jeg Vinger
og løftedes af dem uden selv at gøre noget dertil, og det
var mig en usigelig Nydelse.» Denne Følelse vendte ofte
tilbage hos hende siden i Livet, naar hun var ganske ene
og ikke forstyrredes af urolige Tanker, og altid følte hun
sig da fri og let som en Fugl paa Kvist [1].
Det ensformige Liv med sin Kedsommelighed drev
dog ikke altid Fredrika blot til Tungsind; undertiden
kunde hun se humoristisk paa det, som da hun en Dag
i sit Album tegnede en Figur, der under en forfærdelig
Gaben strækker Armene ud, medens han sukker:
Det värsta ut af alla öden
är, att inga öden ha! [2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>