Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom hun sig paa tre Uger saaledes, at de kunde rejse
videre. Gennem Baden og Schweiz drog de til Genève,
men da de erfarede, at den gule Feber grasserede i
Marseille, blev Opholdet i Sydfrankrig helt opgivet, og i
Stedet derfor rejste de til Paris, hvor de bleve Vinteren
over. De havde en smuk Bolig i rue Richelieu, Døtrene
fik Undervisning af fortrinlige Lærere i Musik og Sang,
Tegning og Maling, og især Fredrika uddannede sig
overordenlig i de to sidstnævnte Fag. Hertil kom
hyppige Besøg i Musæer og Samlinger samt i Theatrene,
ligesom de ogsaa tog nogen Del i Selskabslivet, saa at
Opholdet i Paris var virkelig uddannende og frugtbringende
for de unge. Paris var paa dette Tidspunkt — det
var paa samme Tid, som Johan Ludvig Heiberg opholdt
sig her hos sin Fader — meget livlig, og dette Røre
undlod ikke at gøre et stærkt Indtryk paa Fredrika.
Hun fortæller paa sine ældre Dage, da hun atter gensaa’
Paris, om dette sit Ungdomsophold dér. Det gamle
Pariserliv, siger hun, var da endnu i sin Blomstring. Det
smukke og det hæslige, Luxus og Elendighed kom aabenbart
til Syne ved Siden af hinanden. Paa Boulevarderne
saa’ man pragtfulde Tog af kørende og ridende, medens
de usleste Skabninger i Sidealléerne fremviste deres Saar
og Lemlæstelser for at vække Medlidenhed. Man saa’
Kvinder ligge paa Jorden, hyllede i Pjalter og omgivne
af blege, halvnøgne Børn, medens de fine unge Herrer
ligegyldigt hoppede hen over dem. Løse Kvinder strejfede
ugenert om og greb fat i Herrerne, medens man
samtidig saa’ Kavallerer gaa paa Jagt efter unge Damer.
Palais Royal straalede om Aftenen af Lys; de flotte
Butikker med store Spejle synes at have gjort et stærkt
Indtryk paa de unge Piger fra det dengang saa tarvelige
Norden. Men efter Kl. 4 var det voveligt for en Dame
at gaa over Gaarden i Palais Royal, selv ved sin Moders
Haand. Paris gjorde paa Fredrika Indtryk som ét stort
melodramatisk Skuespil. Paa Promenaderne sprang Bajadser
og andre Gøglere om, Kællinger kogte deres Suppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>