- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
26

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vist ønskede, at hans Datter skulde gøre et godt Parti,
men i sin Særhed ikke kunde taale et Frier-Ansigt
indenfor sine Døre. Det blev derved ikke til noget og
havde vel heller ingen dybere Rod. I Aaret 1820 rejste
Fru Bremer til et svensk Badested med nogle af Døtrene,
navnlig for at Fredrika og den yngste Datter Agathe
kunde gennemgaa en Brøndkur. Opholdet var saa sent
paa Aaret, at alle Brøndgæsterne vare rejste, saa det blev
ogsaa her til Ensomhed, men en Løjtnant, der havde sit
Hjem i Nærheden, kom dog i Berøring med Familien og
begyndte at sværme for Fredrika, ligesom hun for ham.
«Det var en idyllisk Stund», fortæller hun, «da jeg engang
i det Grønne tørrede og gned Tjære af min ene Sko, og han
med halve Ord og Sukke — ja men mere blev der heller
ikke af det.» Da de endelig rejste, fulgte han med til den
nærmeste Købstad. Her skiltes Fredrika og han. Udbyttet
af deres Samliv blev for hans Vedkommende en Nellike og
en Papillot, for hendes nogle Lavendler, ja og saa
Mindet, der i Begyndelsen var saa varmt, at Fredrika græd
en hel Nat, og længe sukkede hun for sig selv hans
Navn.

Det følgende Aar bragte en større Forandring i den
ensformige Tilværelse. Hr. Bremer var kommet paa
Tanker om at sælge Årsta, forlade Sverige og bosætte sig
i Sydfrankrig, da kan længtes efter et mildere Klima.
Men da han ikke Kunde faa tilstrækkeligt for Godset,
maatte han opgive denne Plan; dog bestemte han, at hele
Familien et Aarstid skulde rejse bort og navnlig opholde
sig i Marseille. I August 1821 drog de da afsted; en
hel Karavane vare de paa, to store firsædede, lukkede
Vogne med 4 Heste for hver. Hvor besværligt var det dog
ikke endnu dengang at rejse! Helt ned gennem Sverige
kørte de lige til Ystad, derfra med Postjagt til Stralsund,
og saa videre i deres Vogne gennem Nordtyskland,
stundom med 6 Heste for hver paa Grund af de daarlige
Veje. Da de naaede Darmstadt, blev Fredrika meget
alvorlig syg af Galdefeber, men ved omhyggelig Pleje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free