Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gange om Dagen i Øjnene. Et Par Timer senere kom
en anden Person og bad om Hjælp mod Tandpine. Da
Fredrika nu vilde give denne nogle Nellikedraaber,
opdagede hun, at hun havde taget fejl og givet den første
med de daarlige Øjne disse stærke Tanddraaber. Hun
talede med Charlotte derom, og denne, som blev
forskrækket, raadede til straks at sende Bud til Konen, at
hun ikke maatte bruge de Draaber, hun havde faaet.
Men Fredrika svarede ganske roligt, at det kunde ikke
nytte, eftersom Budet ikke kunde naa derhen, inden
Konen havde brugt dem et Par Gange; desuden mente
hun, at de vare saa stærke, at hvis Konen tog Skade af
dem, kunde hun dog ikke hjælpes. Denne Ro forbavsede
Charlotte, da Fredrika ellers var saa omhyggelig for at
hjælpe Folk, men denne maa vel have gjort sig sine egne
Tanker derom. Nok er det, at en Maaneds Tid efter, da
Charlotte var vendt tilbage til Stockholm, fik hun Brev
fra Søsteren om, at Tanddraaberne havde kureret Konens
Øjne, og at denne Dagen i Forvejen havde været paa
Årsta for at bede om nogle flere af «de velsignede
Draaber».
En Afvexling i det stille Liv paa Årsta var det hver
Gang, der stod et Bryllup blandt Godsets Beboere. Det
var gammel Skik, at Bruden kom op paa Gaarden og
blev pyntet; Dragten var en af Fru Bremers aflagte
Silkekjoler, hvortil kom en stiv og pudret Frisure med
Brudekrone ovenpaa. Den svenske Folketro holdt for, at
den af de vordende Ægtefolk, der først saa’ den anden
paa Bryllupsdagen, vilde faa Magten i Huset. Det er
betegnende for Fredrika, at hun altid paa det ivrigste
gjorde sig Umage for, at det blev Bruden, der i saa
Henseende gik af med Sejren; hun vilde gøre sit til, at
Kvinden ikke altid skulde blive den undertrykte. Naar
Parret var bleven viet i Kirken, vendte de tilbage til
Årsta, og hele Skaren blev her i den store Sal beværtet
med Tærte og Sukkerbrødskage, hvorefter den drog til
Bryllupsgaarden, hvor der holdtes Gilde i otte Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>