Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens Fredrika saaledes tilbragte en forholdsvis god
Tid paa Årsta sammen med to af Søstrene, var Faderen
stedse bleven svagere, men blev plejet af sin Hustru og
navnlig af Charlotte. I Slutningen af 1827 skete der
dogen Forandring, idet Charlotte fik Lov til at rejse til en
Kusine, der nylig var bleven Enke, for at være hende til
Hjælp og Trøst, og dette Ophold trak saa længe ud, at
det varede et Par Aar. I hendes Sted maatte nu dels
Hedda, dels Fredrika pleje Faderen i Stockholm. Forholdet
mellem disse sidste var nu bleven meget bedre; han bar
sine Lidelser med Taalmodighed, og hun gjorde sit bedste
for at vise sin datterlige Kærlighed. Der kom en stedse
større Ro i Fredrikas Sind, og hun blev mere hengiven i
sin Lod. «Jeg er vel ikke glad», skrev hun engang til
Charlotte, «men jeg er ofte ret lykkelig ved Tanken om
dette stille Forsagelsesliv, der, om Gud vil, skal føre mig
frem til det Maal, som altid synes mig det eneste
attraaværdige (nemlig det himmelske). Min jordiske Glæde
venter jeg af mine Søskende, især af mine Søstre, og jeg
véd, at deres Lykke vil gøre min næsten for stor for
denne Jord» [1]. Den sidste Ytring minder om, at der
paa den Tid var noget sentimentalt sværmerisk ved
Fredrika, noget som hun efter sin Natur havde en
Retning imod.
I Vinteren 1829—30 faldt Faderen i sin sidste,
svære Sygdom. Alle Døtrene vare nu hjemme og kappedes
om at pleje ham. Han havde faaet et Slagtilfælde.
Hen mod Foraaret syntes han at blive bedre, hvorfor
Familien lejede et Landsted lige udenfor Stockholm, for
at han kunde nyde den friske Luft paa Landet og dog
have nær til Lægehjælp. Men kun ganske kort kom han
til at nyde Sommeren her ude; han blev atter meget syg
og døde d. 23de Juli 1830. «Det var godt», skriver
Fredrika, «at se ham hvile efter et uroligt Liv, godt at
græde Forsoningens Taarer over hans kolde Haand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
