- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
52

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mig tilbage igen ... og frelste mig fra Fortvivlelse, dog
ikke fra stadige tilbagevendende bitre Tvivl, ikke fra
Vaklen mellem Tro og Ikketro samt Mistrøst om nogensinde
at finde Lys og Fred, Rede og Sammenhæng i en
Lære, som forkynder os en almægtig og algod Gud og
Fader og paa samme Tid hans evige Forkastelse og
Fordømmelse af største Delen af Menneskene ...»

«Saaledes indtil den Dag — velsignet være den! —
da jeg pludselig fik Syn for Kristus selv — og sank for
hans Fødder.» [1]

Dette maa tjene som Indledning til det følgende.
Det er af et Brev til Biskop Franzén, hvori hun først,
ligesom i det anførte, gør Rede for sine Tanker, førend
hun kom til Lys. Hun siger her: «Bibelen drog mig
atter og atter til sig med sine store Lærdomme, sine
mange enkelte Skønheder, sit Midtpunkt — Kristus og
hans Menighed; men det dunkle Begreb: Guds-Ord,
som bød mig at anse hele Bibelen som Guds
umiddelbare Ord, stængede mig ude fra dets dybere Liv og Mening.
Jeg forblev uvis og vaklende. — — Men nu — jeg var
omtrent 30 Aar gammel — sendte Gud mig en Ven og
Lærer, som blev min Redningsmand fra alle Uvishedens
Kvaler. Han var Præst og ligesaa dyb Tænker som from
Kristen. Gennem Filosofien førte han mig til Kristus.
Han lærte mig nemlig at se den dybe Sammenhæng
mellem alle Livets Sfærer, mellem Menneskeheden og
Naturen, mellem Fortid og Nutid, og den organiske
Fremgang i Menneskehedens Udvikling, samt se disses
Sammenhæng med Gud i Guds Væsen og Personlighed at
være aabenbaret i Jesus Kristus, i hvem Verden lærer at
kende Gud og bliver forsonet med ham ...» [2]

Det var saaledes for en væsenlig Del ad Tænkningens,
ad Filosofiens Vej, at Fredrika Bremer nu førtes til


[1] Ett par ord om de eviga straffen. I Tidsskrift för hemmet
1865, S. 166 ff.
[2] Brev af 29. Marts 1842.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free