Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade kommet til Roret i Kanton Vand, og da den forlangte,
at Præsterne skulde oplæse en Proklamation, var
der mange af disse, som fandt deres Samvittighed
saaledes besværet ved denne, at de nægtede det og bleve da
afsatte. Om dem dannede der sig saa et Antal Frimenigheder,
der tilsammen udgjorde en Frikirke. I lang Tid
maatte disse Menigheder lide Forfølgelse, men under
Trykket tiltog de stærkt. Nu var det roligere Tider.
Fr. Bremer overværede Menighedens Gudstjeneste i
Lausanne. Den holdtes i en stor Sal, og der var en
meget talrig Forsamling, men alle kunde ikke henregnes
til Menigheden, da det for Tiden næsten var en Modesag
at gaa i Kirke der. Præsten, en begavet Taler, prædikede
fra en Estrade. Om Eftermiddagen var der et Opbyggelsesmøde
med 3—4 Talere og Hovedæmnet var: Sandhed.
Man drøftede de tre Punkter: at være sand overfor Gud,
overfor sig selv og overfor andre Mennesker. Nogle Dage
efter overværede Fr. Bremer Frikirkens Aarsmode ved La
Lecherette. Ad besværlige Veje vandrede hun dertil,
ledsaget af en Pige, der bar hendes Vadsæk; snart gik
det op ad stejle Skrænter, hvor hun næsten maatte
kravle, snart langs Afgrunde, men efter tre Timers Gang
kom hun til Mødestedet, en fri Plads med Dynger af
afmejet Græs, hvorpaa Folk sad og hvilede sig. Flere og
flere kom vandrende fra forskellige Sider, og det blev
tilsidst en meget stor Forsamling. Da Mødet skulde
begynde, gik alle hen i en Aabning ved en Granskov,
hvor Talerne bedre kunde høres. Præsterne og de Ældste
stod for sig selv. Snart hævede Salmesangen sig, og
derefter begyndte Talerne. Det første Æmne var: »Glæder
eder altid.« Præster og Ældste talede vexelvis, dels om
Kilden til Glæden, den frie Naade i Kristus, dels om at
bevare og voxe i Glæden, som sker ved et fuldere Liv i
Frelseren. Saaledes taledes der i længere Tid, afbrudt
ved Salmesang, men det tilfredsstillede ikke Fr. Bremer,
der savnede Liv og Løftelse og forgæves ventede paa at
høre noget om aandelige Erfaringer. Efter en Standsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
