Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at spise til Middag begyndte Mødet snart igen. Nu
fremtraadte en Mand med et interessant Ydre, dybt
liggende Øjne og en kraftfuld Stemme, en Mand, som
formaaede at rive Forsamlingen med sig. Det var Præsten
Bertholet fra Genève. Han talede om Dødens Strøm,
som ingen kan komme over, uden han har Schibbolethet
Jesus, og fortalte dernæst Træk af Kristenlivet fra
forskellige Egne paa Jorden. Alle lyttede med spændt
Opmærksomhed. Det var «en Time af Skønhed og Harmoni»,
idet Naturen ligesom smeltede sammen med Foredragets
Alvor og Højhed. Kort efter opløstes Forsamlingen.
Fr. Bremer gjorde nu herfra flere Dages Fodvandringer
i den storslaaede Egn, besøgte adskillige Medlemmer af
Frikirken og slog sig for tre Dage til Ro i Le Creux, hvor
hun boede hos en af de mest fremragende Ældste, der
om Sommeren modtog Pensionærer i sin Bondegaard.
Den ærværdige Père Ansermey — saa hed han — havde
for Tiden Damer baade fra Schweiz, Tyskland og England
hos sig, og Fr. Bremer kom ind i en elskværdig Kreds.
Manden holdt meget opbyggelige Andagtstimer og var
god at samtale med. Naturen var mægtig paa dette
Sted: nedad de mægtige Bjergskrænter rislede Floder,
og man følte, at i en saadan Egn stemmes Sindet til
Alvor. Siden besøgte Fr. Bremer mange andre af
Frikirkens Medlemmer paa dette Strøg, idet hun opholdt sig
en Tid i en af Dalene for at sætte sig ind i Menighedslivet.
Og hvilket Udbytte fik hun nu af dette? Vi ville
høre de Tanker, som bevægede sig i hendes Sind. Den
frie Kirke maatte hun regne højt, men hun kunde dog
ikke anse den for mere end «en Station paa Vejen til en
virkelig Menighed», et almindeligt Præstedømme. Hun
fandt, at den var altfor afsluttet i sig selv, og at den
ikke havde nogen dybere Opfattelse af Protestantismens
Grundprinciper. «Min Fremtidskirke er den ikke», siger
hun; «dertil er den for exclusiv og for stillestaaende, for
meget bunden til Bogstaven endnu. Min Kirke, som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
