- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
215

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa ofte havde dvælet ved. Paa sin anden Udflugt kom
hun til Monte Pincio med dets skønne Park, prydet med
Fontainer og Buster, og fandt sig hyggelig til Mode her.
Den tredie Udflugt gjaldt Via Appia med dens
Gravmonumenter fra Oldtiden. Forøvrigt saa’ hun naturligvis,
navnlig i den første Tid, alle Roms Mærkeligheder, og
vi skulle ikke trætte Læseren med at følge hende til de
bekendte Steder, men kun anføre nogle af de Indtryk,
hun tog med sig fra dem, og som ere karakteristiske for
hende.

Den hellige Trappe (la scala santa), som Frelseren
efter Sagnet har betraadt, og som Katholikerne krybe op
ad paa Knæ, vilde hun ikke bestige. Hun fulgte i saa
Henseende ikke Holbergs Exempel, der krøb opad den,
idet han ræsonnerede som saa: Er det Sandhed, at Jesus
har betraadt den, da ere de hellige Fodspor nok værd at
ære; er det Usandhed, da er min Vildfarelse dog et Bevis
paa gudfrygtig Ydmyghed [1]. Hun tænkte: At dyrke
Legemshylsteret tilhører Sjælens Larve-Tilstand, og at
krybe paa Knæ for at vinde Syndsforladelse (som Katholikerne
tro) er for bekvem en Vej og tillige en Hindring
for mange i at gaa den rette. Derfor vil jeg ikke.

Paa Michel Angelos berømte Maleri «Dommedag» i
det sixtinske Kapel fandt hun Kristi Ansigt forfejlet.
Idet han til de uomvendte Syndere udtaler Ordene: «Gaa
bort fra mig!» er hans Mine vred og forkastende.
Saaledes burde den ikke fremstilles. Kristus maa nødvendig
se bedrøvet ud. Ligeledes stødte det hende, at de
«Velsignede, der arve Riget», juble og lovsynge samtidig med,
at de andre vride sig i Fortvivlelse, thi de første kunne
umulig være jublende glade, naar de se saa mange gaa
fortabte.

Sammen med flere lærde Herrer og et Par Damer var
Fr. Bremer i Katakomberne, ogsaa i de ældste Dele af
disse. Maria som Himmeldronning fandtes selvfølgelig


[1] Trende Epistler, udg. af J. Levin, S. 82.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free