Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slet ikke her, saaledes som Pateren i Einsiedeln havde
sagt. Fr. Bremer fik hernede en levende Følelse af
Forbindelsen mellem de levende og de døde; det er dette, der
gennem Indskrifterne træder En saa stærkt og velgørende
i Møde. Denne Forbindelse ud over Død og Grav stod
sikker og klar for de Kristne i hine Tider, da de jordede
deres bortgangne i Katakomberne.
Med særlig Interesse opsøgte Fr. Bremer St.
Brigitas Kapel i Rom. Hun var jo hendes Landsmandinde,
men hun var mere end det, thi hun var tillige et Slags
Forbillede for hende. Den hellige Brigita Brahe var
egentlig den første Grundlægger af den svenske
Kvindeliteratur, og hun helligede sit Liv til Kristendom og
Filanthropi. Hun traadte op mod baade den religiøse og
sædelige Slaphed i sin Tid. Fr. Bremer følte sig
vandrende i hendes Fodspor.
Julen fejrede hun sammen med den skandinaviske
Koloni i Rom, og ved Festmaaltidet blev hendes Skaal
udbragt af Professor Ussing fra København.
Karnevalslystighederne, som dengang endnu holdtes som en alle
omfattende Folkefest, og som ingen Romafarer gerne vilde
gaa Glip af, overværede Fr. Bremer fra først til sidst med
Liv og Interesse, men de led dette Aar noget Afbræk ved
stærk Regn. Forøvrigt var hendes Tid optaget af italienske
Studier, ja hun gav sig ogsaa til at lære Latin. Samtidig
havde hun en ny Bog under Arbejde, saa hun laa ikke
paa den lade Side. Hun kom ogsaa ud i fornemme
Kredse og gav nogle Gange selv Soiréer til Gengæld.
Det religiøse Spørgsmaal var imidlertid stadig det,
der optog hende dybest. Indenfor Kristendommens Ramme
var hun i en vis Henseende stadig en søgende Sjæl.
Hun savnede jo noget i Protestantismen og havde hverken
i den frie schweiziske Kirke eller hos Valdenserne faaet
dette Savn tilfredsstillet. Her i Rom kom hun nu under
katholsk Paavirkning og havde ikke noget imod det, thi
hun ønskede at sætte sig alvorligt ind i denne Kirkes
Lære. En svensk Dame, gift med en Italiener og selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
