Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som til Peter, og at hver alvorlig Kristen, enten han saa
er Pave i Rom eller en fattig Fisker paa vore Kyster har
Del i denne Klippebjergets Kirke og i dens Rettigheder.»
Det var unægtelig en dristig Tale, Fr. Bremer vovede
sig til at føre overfor Paven, værdig en St. Brigita. Kun
sjælden har han vist maattet høre paa et saadant Frisprog.
Han blev imidlertid, i al Fald tilsyneladende, ikke vred,
men fortsatte: «Men De har ikke Skriftemaal og
Absolution, De tror ikke paa Messen, ikke paa de syv
Sakramenter, ikke paa de Ting og Anordninger, som Kristi
Kirke har bestemt. Den, som tror paa det ene, maa tro
paa alt. Der er kun én Gud i Himlen og kun én Kirke
paa Jorden, i hvilken han lever gennem sin Repræsentant
og gennem den Orden, han har fastsat. Dette bør De
indse og gøre Skridtet fuldt ud for at blive en fuldkommen
Kristen ...» — «Kærlighed til Kristus og at leve efter
hans Bud er efter vor Tro det væsenligste for Kristne.»
— «Nu vel», sagde Paven. «Jeg skal sige Dem noget:
Bed, bed om Lys af Herren, om Naade til at erkende
Sandheden, thi det er det eneste Middel til at komme til
den. Kontroverser hjælpe ikke dertil. Deri er Hovmod,
Egenkærlighed. Deri gør man Parade med sine Kundskaber,
sin Skarpsindighed, og hver bliver dog ved sin
Mening. Bønnen alene giver Lys og Kraft til at naa
Sandheden og Naaden. Bed hver Dag, hver Aften, inden
De gaar til Hvile, og jeg haaber, at Naade og Lys skal
blive givet Dem. Thi Gud vil, at vi skulle ydmyge os,
og de ydmyge giver han Naade. Og nu — Gud velsigne
og bevare eder for Tid og Evighed!» [1]
Havde Fr. Bremer før talt kækt til Paven, saa havde
han nu igen til Slutning talt med virkelig Værdighed og
Følelse til hende, og idet Samtalen hermed endte, stod
han som Sejerherre. Dette følte Fr. Bremer ogsaa.
«Ydmygt og af Hjertet», siger hun, «kyssede jeg den mod
mig udrakte faderlige Haand. At det var Pavens Haand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
