Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
generede mig ikke det mindste. Han var virkelig i denne
Stund Repræsentant for den Mester, som i Liv og Lære
prædikede Ydmygheden ... Pavens (sidste) Ord vare fuldt
sande og evangeliske; jeg takkede ham af et oprigtigt
Hjerte og forlod ham, mere tilfreds med ham end han
med mig. Jeg havde staaet for ham i min protestantiske
Stolthed; han havde hørt paa mig med Taalmodighed,
svaret med Godhed og endelig formanet mig, ikke med
pavelig Arrogance, men som en ægte evangelisk Lærer.»
Saaledes gik Fr. Bremer derfra som den, der trods al
Kækheden havde lidt et Nederlag. Dette blev næsten
farligt for hende, idet hun derved dreves mere end
nogensinde til at fordybe sig i Undersøgelser af, hvorvidt den
romerske Kirke har Ret eller ikke. De Ord, Pius den 9de
havde sagt: «Man bør tro paa Paven!» vare fremførte
med saadan Overbevisnings Kraft, at de gav Genlyd i
hende.
Hun gav sig nu i Hjemmet til at læse om Pave
Gregor den Store i Neanders Kirkehistorie og fyldtes af
Beundring for denne ydmyge Mand. —
Kort efter Audiensen hos Paven blev Fr. Bremer
angrebet af la grippe, idet denne influenza-agtige Sygdom
i den usædvanlig raa Vinter rasede i Rom. Men saasnart
Foraaret begyndte at melde sig sidst i Marts, deltog hun
i forskellige Udflugter i Omegnen, navnlig til
Albanerbjergene med Nemisøen og Tivoli. En af dem, der var
med paa disse Vandringer, var den danske Forfatterinde
Benedicte Arnesen-Kall. Hvad hun har meddelt om sit
Sammentræf med Fr. Bremer, har Interesse, og vi anføre
derfor noget af det væsenligste deraf.
Hun saa’ hende første Gang paa Corsoen og blev
præsenteret for hende af en svensk Auditør, der var til
Stede. «En lille, i det ydre ved første Blik meget uanselig,
Kvindeskikkelse stod for mig», skriver den danske Dame,
«saa’ alvorlig og forskende paa mig og spurgte med
langsomt udtalte Ord: «Hvad synes De allerbedst om i Rom?»
— «Udsigten fra Apollo-Belvederevinduet i Vatikanet ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>